Højt til loftet
En børnebog om tolerance over for forskelligheder - med dialogspørgsmål og skriftlige opgaver
Temaer i bogen er særligt:
-
Familiekonstellationer (fx solomødre, skilsmisse, kernefamilier, homoseksuelle og adoption)
-
Retten til at tro eller ikke tro på en gud
-
At møde andre med respekt, også når man er uenig.
Lærervejledning
‘Magnus, opgangen og skolen Højt til loftet’ er en børnebog, beregnet til højtlæsning (e-bog) eller lytning (lydbog) for indskolingen samt 4. klasse. Til bogen hører refleksionsspørgsmål samt elevopgaver.
Bogens omdrejningspunkt er en opgang med et persongalleri, hvor tolerance over for forskellighed kommer i spil. Selvom beboerne ofte er uenige, må de acceptere hinanden og hinandens ret til at være forskellige, for at de kan leve side om side.

Forslag til forløb
1) Førlæsning: Du præsenterer eleverne for bogens persongalleri.
2) Du læser bogen højt eller eleverne lytter til lydbogen og følger med i bogens billeder ved at bladre i e-bogen undervejs.
3) I taler om elevspørgsmålene efter hvert kapitel (spørgsmålene findes i bogen efter hvert kapitel).
OBS: Få tips til at håndtere klassedialogen nedenfor.
I kan også:
4) arbejde med et eller flere af elevopgaverne, fx:
-
Skriv et brev/lav en lydfil med gode råd til en af bogens karakterer
-
Skriv eller indtal en lydfil med en tale, som Magnus kan holde
-
Lav en personkarakteristik
-
Lav en handlingsbro
-
Giv komplimenter til bogens personer
-
Rollespil
I er også velkomne til at skrive et brev til Magnus eller en af de ande fra bogen og sende til historiemageriet@gmail.com. Magnus og alle de andre svarer (medmindre de ligefrem er ved at drukne i breve).
Håndtér klassedialogen
Bogens temaer er bl.a. familiekonstellationer, religionsfrihed og ytringsfrihed. Det er en god idé, at du forbereder dig på, hvordan du vil håndtere de diskussioner og dialoger, der kan opstå, når I skal diskutere emnerne i klassen.
Tag lederskabet på dig
Det er vigtigt, at du i klassedialogen er meget styrende, så det ikke bliver de elever, der er mest populære, der får retten til at definere, om noget er rigtigt eller ej. Hold fast i, at frisind handler om, at der skal være plads til alle, og at alle har ret til at mene og leve, som de vil. Det betyder ikke, at man skal være enig, men man skal behandle andre med respekt – også selvom man ikke er enig. Hvis du oplever, at en diskussion kører af sporet, og du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere den, så tag en timeout, så du køber dig selv noget tid til at tænke over, hvordan du vil håndtere det.
Når I taler om religion
Hold fast i, at vi har religionsfrihed i Danmark. Det betyder at alle – også børn – har ret til helt selv at bestemme, om de vil have en gud eller ej, og hvilken gud det skal være. Det handler ikke om, at noget er bedre end andet. Men om at man hver især skal finde ud af, hvad der er rigtigt for en selv.
Når I taler om familieformer
Hold fast i at det afgørende for børn er, at de har en forælder (evt. værge/anden voksen/plejeforælder), der passer på dem og elsker dem. I Danmark findes mange forskellige familieformer, og vi skal respektere andres ret til at have den familieform, de har – så længe de tager sig godt af deres børn.
Når I taler om ytringsfrihed
I Danmark har vi ytringsfrihed, og det betyder, at vi må sige næsten lige, hvad vi vil. Men hvis man siger noget, som gør andre kede af det eller vrede, skal man have en god grund. En god grund kan være, at man passer på sin egen eller andres grænser, eller at man vil hjælpe folk.
Når I taler om regler
Hjemme hos sig selv kan man lave sine egne regler. Fx at man godt må rode og krumme i sofaen, eller at der skal være pænt ryddet op. Men når vi er ude i fællesskabet (fx i opgangen eller til fodbold) er vi nødt til at acceptere nogle fælles regler. Ellers bryder fællesskabet sammen.
Brug afpersonaliseret sprog
Hvis nogle i klassen er personligt berørt af et emne eller føler sig særligt udsat, så vær opmærksom på at bruge et samfundsrettet sprog snarere end et personrettet. Erstat f.eks. ”dig” eller ”dine” med ”os”, ”vores”, ”nogen” eller ”samfundet”.
Nuancer debatten
Hvis der er brug for at nuancere debatten, så præsenter eleverne for en række forskellige synspunkter. Sig fx 'Nogle mener at…’, 'andre mener at..'. På den måde ser eleverne, at der kan være mange holdninger til et emne, og de præsenteres for nye argumenter, som de ikke nødvendigvis var kommet frem til selv.
Kilder: 'Kontroversielle emner i skolen' (Nordisk ministerråd og Undervisningsministeriet 2017), digitalsuperkarma.dk, mobbestop.dk
Baggrundsinfo om værdierne
Hvad er frisind?
Danmarkskanonens definition på frisind:
“Frisind betyder, at man anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale – og til frit at vælge livsform. Men frisind betyder ikke, at man skal acceptere alle livsværdier og livsmønstre som lige gode. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed. Frisind er, at den, der selv har en fast overbevisning, ikke blot kæmper for sin egen holdning, men også for andres ret til at have en anden opfattelse”.
Hvad er kønsligestilling?
Kønsligestilling handler om, at mænd og kvinder skal have de samme muligheder.
Hvad er frihed?
Værdien frihed handler om, at vi kan være den, vi har lyst til at være, tænke, som vi vil, ytre os, som vi vil, klæde os, som vi vil, og have de værdier, som vi vil.
De tre værdier er yderligere beskrevet på danmarkskanonen.dk



