Den nye værnepligt

For at gøre det danske forsvar stærkere - og dermed bedre til at beskytte Danmark - besluttede Folketinget i 2023 besluttet at udvide værnepligten, så den også omfatter kvinder og så den varer længere. Nu varer en værnepligten ikke bare fire måneder, men 11 måneder og i nogle tilfælde 12 måneder. 

 De første værnepligtige, der blev en del af den nye ordning, blev allerede indkaldt i februar 2026. Der blev dog også indkaldt værnepligtige, der skulle gøre tjeneste i fire måneder.

​​

Forsvarsforliget fra 2023

Ændringerne skyldes, at et bredt flertal i Folketinget blev enige om, at værnepligten skulle “styrkes og ligestilles”. Det var en del af det såkaldte forsvarsforlig, der blev indgået i juni 2023.

​​Antallet af værnepligtige skulle samtidig gå fra omkring 4.700 om året til 6.500 gradvist frem mod 2033.

​​Et nyt tiltag er, at de sidste seks måneder af værnepligten skal bestå af videreuddannelse og operativ tjeneste, hvilket vil sige, at de værnepligtige blandt andet kan varetage opgaver fra de fastansatte i Forsvaret.

​

Det operative arbejde, som de værnepligtige bliver en del af, er de missioner, som Forsvaret generelt er på. Det kan eksempelvis være, at de skal bevogte et specifikt område i Danmark eller hjælpe til i internationale missioner. 

​

I de første fem måneder får man som hovedregel en basisuddannelse i den værnepligt, man aftjener.
 

Hvad er Forsvarets Dag? 

Unge som snart fylder 18 år skal deltage i Forsvarets Dag. Her bliver de præsenteret for mulighederne i Forsvaret. Der er nemlig 10 forskellige typer af værnepligt, fx værnepligt i Flyvevåbnet eller værnepligt i Søværnet.

​

​Inden Forsvarets dag skal den unge have udfyldt en helbredserklæring. Den danner blandt andet udgangspunkt for, om vedkommende kan erklæres egnet til værnepligt. Man skal desuden tage en kognitiv test, der tester ens logiske tænkning og hukommelse. Hvis man vurderes enten egnet eller begrænset egnet til at komme i Forsvaret, skal man trække et lodnummer. Et lavt nummer betyder, at man kan blive indkaldt, hvis der ikke er nok, der melder sig frivilligt. De seneste år har omkring 99 procent valgt værnepligten frivilligt, mens den sidste ene procent er indkaldt blandt dem der trak et lavt lodnummer. 

​

I Danmark har langt størstedelen af de værnepligtige taget uddannelsen frivilligt. Ifølge Forsvaret har mere end 99 procent frivilligt valgt det de seneste år.

​

Hvis man ikke vil i Forsvaret

Hvis man ikke vil aftjene værnepligt, kan man fuldt lovligt nægte at gøre det og i stedet aftjene militærnægtertjeneste. Her udfører man i stedet en anden samfundsnyttig opgave - men uden for Forvaret. 

​

Forsvarets Dag er det, der tidligere hed session. 

 

Kilder: Forsvaret og Danmarks Nationalleksikon.

​