Værnepligten er meget mere end militær træning
Værnepligt handler ikke kun om militær og disciplin. Man lærer også at samarbejde, tage ansvar og bevare roen, når presset er stort.
Selvom mange forbinder Forsvaret med camouflage, march og våben, lærer de værnepligtige en række kompetencer, som de færreste andre uddannelser kan matche. Noget af det særlige ved værnepligten er nemlig, at man gennemgår et meget intenst forløb, hvor man er sammen med de samme mennesker 24 timer i døgnet. Det fortæller Frederik, som tidligere har haft ansvaret for de værnepligtige i Den Kongelige Livgarde.
Frederik står kun frem med sit fornavn, da det er den regel, der gælder, når ledende figurer fra Forsvaret bliver interviewet. Han forklarer, at værnepligtens intensitet gør, at man hurtigt lærer både sig selv og andre bedre at kende.
- Når man er sammen hele tiden og skal løse opgaver i fællesskab, finder man hurtigt ud af, hvad folk er gode til, og hvad de kæmper med. Nogle fungerer dårligt med lidt søvn, mens andre mister energi, hvis de ikke får nok mad, siger han.
Sort Sol er afslutningen på sergentuddannelsen i Hæren. En flerdages øvelse, hvor eleverne – presset på søvn, mad og kræfter – bliver testet i ledelse, samarbejde og mental robusthed. Det er ikke en røvtur, og det handler ikke om at nedkæmpe eleverne. Sort Sol er den ultimative omskoling til felten. Det er her, det afgøres, om eleverne kan føre andre, når det virkelig gælder.
Foto: Kamma Giersing/SOLDATEN
Derfor skal man hjælpe hinanden og for eksempel holde sig vågen længere, hvis man er god til dét, så en anden kan sove. I Forsvaret er man nemlig afhængig af hinanden. Hvis én person ikke gør sin del, påvirker det hele gruppen, forklarer han.
Fejl kan give vigtig læring
Èn af de vigtigste ting, man lærer i værnepligten, er evnen til at håndtere fejl.
I stedet for at skjule sine fejl, skal man forstå og lære af dem, forklarer Frederik.
- Vi arbejder meget med, at det er okay at fejle. Vi ser på, hvad der gik galt, uden at gøre personen, der begik fejlen, til problemet. Så finder vi ud af, hvad vi alle kan lære af det, siger han.
Når man er værnepligtig, lærer man hele tiden at tage ansvar, hvor hverdagen spiller en central rolle.
De værnepligtige bor nemlig sammen på stuer, og her går rollen som “stueformand” på skift. Stueformanden har ansvar for, at der er gjort rent, og at alt udstyr er pakket rigtigt inden morgendagens øvelser.
Stuen skal efterfølgende kontrolleres af en forsvarsleder, og hvis ikke stuen lever op til kravene, skal arbejdet laves igen om aftenen.
- For nogle unge er det første gang, de oplever en rigtig konsekvens, og de opdager hurtigt, at det faktisk er ret fedt at have styr på tingene, vurderer Frederik.
At kunne tage styring, når det gælder
Ifølge Frederik lærer værnepligtige også noget, der kan bruges direkte i andre jobs.
I Forsvaret lærer man nemlig forskellen på det, militæret kalder "ledelse" og det, som kaldes “føring”.
Ledelse er, når der er tid til at snakke sammen, høre alles idéer og finde en løsning i fællesskab - lidt ligesom gruppearbejde i skolen eller et møde på en arbejdsplads, hvor der er en dialog.
Føring er noget andet. Det handler om situationer, hvor der skal handles hurtigt, og hvor én person tager beslutningen og selv aktivt hjælper til.
Det afhænger ofte af den specifikke situation, om der er brug for ledelse eller føring, forklarer Frederik.
- Et eksempel fra det civile liv (altså livet uden for Forsvaret) er, at hvis der fx går ild i et hus, så er der ikke tid til at holde møde om, hvem der skal gå ud først, eller hvilken vej man skal tage. Der skal én tage styringen med det samme, siger han.
Gennem værnepligten lærer de unge at forstå kommunikationen i den slags situationer, og at tonen kan være meget direkte, hvilket man ikke skal tage personligt. Samtidig lærer de værnepligtige selv at tage ansvar, når der er brug for det.
Frederik siger, at hvis han en dag skulle arbejde uden for Forsvaret, ville han tage netop de kompetencer med sig ind i et nyt job.
- Jeg er blevet god til at kommunikere klart og tage ansvar, og jeg kan tilpasse mig forskellige situationer. Jeg ville vide, hvilken gruppe af folk, der har brug for ledelse, og hvem der har brug for føring, siger han.
Fra en tur i mudderet til leder på McDonald’s
Èn, der har mærket værnepligtens intense forløb på egen krop, er 27-årige Christian Jessen.
Han gennemførte værnepligten i Den Kongelige Livgarde i 2019 og har siden taget en kandidatuddannelse i psykologi på Roskilde Universitet.
Han husker især en af sine første ture i felten.
Det var midt om natten, alt var vådt og mudret, og gruppen - dem han boede og sov sammen med - skulle grave skyttegrave.
På et tidspunkt nåede den unge værnepligtige et punkt, hvor han ikke kunne mere.
- Jeg satte mig ned og græd, men de andre hjalp mig med at komme igennem natten, fortæller han.
Selvom oplevelsen var hård, lærte den ham noget vigtigt. Han fandt både ud af, hvor meget man kan overkomme fysisk og psykisk, men også hvordan en gruppe kan hjælpe én igennem hårde opgaver, som virker uoverskuelige. Gruppedynamikker fylder nemlig alt i Forsvaret.
- Hvis én person hele tiden brokker sig, kan det hurtigt sprede sig til resten og gå ud over den øvelse, man er i gang med, siger han.
Disse færdigheder har Christian også taget med sig videre som leder hos McDonald’s i Ballerup, hvor han har brugt vigtige erfaringer fra sin tid i Forsvaret.
I stedet for bare at give ordrer i fastfoodkæden, gik han selv forrest og tog lederskab samt ejerskab.
- I stedet for at stå og sige til folk, hvad de skulle gøre, sagde jeg: “Hvis du fejer gulvet, så tømmer jeg skraldespanden.” Det giver mere respekt, siger han.
Denne ledelsesstil var han nemlig selv blevet introduceret for, da han var i værnepligt.