
Forsvarets nye rolle
Efter Ruslands invasion af Ukraine har Danmark ændret strategi i Forsvaret. Flere milliarder bliver nu brugt på Forsvaret for at sikre landet mod potentielle trusler.
Det er 86 år siden et andet land invaderede Danmark. Det var Tyskland i 1940 under anden verdenskrig. Siden dengang er det danske forsvar primært blevet brugt til missioner i udlandet. Men efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har Danmarks forsvar fået en ny rolle. Det fortæller Peter Viggo Jakobsen, som er krigsforsker ved Forsvarsakademiet.
- Forsvarets vigtigste rolle i dag er at sørge for, at der ikke kommer krig til Danmark, siger han.
Selvom det ikke er sandsynligt, at der opstår krig i Danmark lige nu, så er det vigtigt at være forberedt på alle scenarier, mener han.
NATO-samarbejdet
Danmark har været medlem af NATO siden NATOs oprettelse i 1949. NATO er en international militæralliance, som blev oprettet efter anden verdenskrig. I NATO lover alle medlemslandene hinanden at hjælpe, hvis et medlemsland bliver angrebet. Så hvis et land, der er medlem af NATO bliver angrebet, skal det danske forsvar afsted for at forsvare landet. Og hvis det var Danmark, der blev angrebet, ville de andre lande i NATO komme med deres militær og hjælpe med at forsvare Danmark.
- Medlemslandene får nogle styrkemål af NATO, som alle skal levere til. Det skal vi også i Danmark, siger Peter Viggo Jakobsen.
Styrkemålene er krav om, at medlemslandene skal levere soldater, kampfly og krigsskibe, som kan bruges, hvis der bliver brug for det.
For Danmark har det blandt andet betydet, at vi sammen med andre NATO-lande har sendt soldater til Afghanistan og Irak for at skabe fred og sikkerhed.
Forsvarets nye rolle, grundet situationen mellem Rusland og Ukraine, har gjort, at samarbejdet med NATO skal gøres endnu stærkere.
Peter Viggo Jakobsen forklarer, at den ændrede rolle skyldes Ruslands truende adfærd over for NATO-landene efter invasionen af Ukraine.
- Derfor er der behov for et forsvar, der gør, at russerne aldrig nogensinde vil overveje at angribe os, siger krigsforskeren.
Det betyder, at Danmark sammen med de andre NATO-lande skal være stærke nok til at afskrække Rusland fra at angribe.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen skal Danmark også være klar til at klare sig selv i en periode, hvis der skulle opstå krig i landet.
- Danmarks rolle i den nuværende situation er at have styr på eget territorium og kunne klare sig i en periode, til der kommer forstærkninger fra NATO, siger han.
Danmark får milliarder til Forsvaret
Der bliver brugt langt flere penge på Forsvaret end tidligere, da politikerne har besluttet at investere milliarder i militæret.
Ifølge det såkaldte forsvarsforlig fra 2023 skal Danmark blandt andet investere i luftforsvar, ammunition og nye våbensystemer.
Peter Viggo Jakobsen peger på, at Forsvaret mangler udstyr og at kasernerne trænger til at blive sat bedre i stand.
- Dels skal vi have mere udstyr, dels skal vi have bragt ting i orden ude på kasernerne, og så skal vi have mere på lager af ammunition og missiler, siger han.
Han fortæller også, at Danmark allerede har brugt omkring 60 milliarder kroner på jordbaseret luftforsvar, som er udstyr til at skyde fx droner og missiler ned.


Ven eller fjende? Aktiviteten BOLD QUEST gik ud på at træne i at genkende venligtsindede fly i luftrummet over Oksbøl og Nordsøen.
Foto: Rune Dyrholm/Forsvaret
NATOs øverste militære ledelse, Militærkomitéen, holdt møde i København d. 18.-19. september 2026.
Foto: Ulrikke Holm Christensen, Forsvaret

Her træner soldater i at bruge en selvkørende kanon.
Atmos er en selvkørende kanon, der affyrer 155 mm granater med en rækkevidde på op til 40 km.
Foto: Rasmus Christopher Franck/Forsvaret